Mai-Britt Iversen

Jeg tror på, at det betyder uendeligt meget, hvordan vi kommer herfra – både for den døende og for de efterlevende. Jeg ved også, at vi er mange, for hvem døden er svær. Svær at tale om, svær at være i og svær at være med.

Men jeg ved også, at døden kan blive bedre. Når vi får sat ord på det svære, når vi bliver hjulpet, når vi får mere viden, når vi også kan tale om det bøvlede, når vi tør sætte ord på de store følelser, og når vi skaber nærværende ritualer.

Vi dør, som vi har levet. Men afskeden – og vejen dertil – kan lettes.

En dødsdoula erstatter ikke palliative teams, hospice, præster, venners kærlige nærhed eller familiens relationer, kærlighed og historie. Men en dødsdoula er der for den døende og de pårørende med nærvær, lytning, viden og mod til at tale om døden – før, under og efter.