.png)
ELEA Akademiets tilbyder to årlige refugier
- kun for uddannede dødsdoulaer

ELEA refugium
et åndehul for doulaer – i dødens landskab
Et sted for genkendelse og faglig fordybelse
Hvor døden får sin plads ved bordet
– blandt alle os, der ser den som en del af helheden
Vi mødes i den virkelige verden
Fra skærmens fællesskab til det levende møde
ELEA Akademiets dødsdoula-uddannelser foregår altid online.
Det er et helt bevidst valg, fordi alle mennesker i Danmark skal have mulighed for at uddanne sig til dødsdoula, uanset hvor de bor, og hvordan deres hverdag ser ud.
Samtidig er det også ELEA Akademiets ønske, at alle mennesker skal kunne få støtte af en lokal dødsdoula i deres nærområde.
Og selvom vi lærer dybt, deler vores personlige erfaringer og skaber stærke relationer gennem skærmen, er der selvfølgelig noget ganske særligt ved at mødes i den virkelige verden.
ELEA Akademiet afholder to årlige refugier,
kun forbeholdt for uddannede dødsdoulaer.
Her får vi muligheden for at være sammen på en helt anden måde.
Vi deler måltider, fortsætter allerede igangsatte samtaler, der startede under uddannelsen. udveksler erfaringer og opdager nye sider af både os selv, andre doulaer og doulaens håndværk.
Refugierne er ikke en nødvendig del af din uddannelse, og de skal heller ikke ses som traditionelle undervisningsforløb.
De er et frivilligt tilvalg til dig, der har lyst til at styrke din forbindelsen til fællesskabet, fortsætte din personlige og faglige udvikling - og lægge endnu flere værktøjer i din "doula værktøjskasse".
Hvert refugium har sit helt eget tema, sine egne oplevelser og nye perspektiver.
Du kan derfor vende tilbage igen og igen.
For selvom uddannelsen slutter, behøver fællesskabet ikke gøre det.
ELEA Akademiets refugier 2027
to årstider – to fortællinger – to muligheder for fordybelse
I 2027 lader vi årstiderne sætte scenen for to forskellige refugier.
I forårets spirende liv og efterårets stille mørke, udforsker vi naturens side af dødsdoulaens håndværk
– og de mange måder, livet og døden griber ind i hinanden.
Fredag d. 28. maj - søndag d. 30. maj, 2027
De usynlige bånd
– sorgen, kærligheden og livet, der fortsætter
Her udforsker vi sorgen, kærligheden og alle de små usynlige bånd, der fortsætter, når et menneske dør.
For når foråret kommer - og omverdenen blomstrer, ser livet ofte ganske anderledes ud for den, der har mistet.
Fredag d. 5. november - søndag d. 7. november, 2027
Dødsvandreren
– arketyperne, ritualerne og vandringen ved livets tærskel
Dødsvandreren følger den døende helt frem til livets sidste grænse – med nærvær, nysgerrighed og respekt for det ukendte.
Når november sænker mørket over landskabet, træder vi ind i de gamle myters verden, hvor gudinder, symboler og ritualer giver nye perspektiver på doulaens håndværk.
ELEA Akademiets fælleskab slutter ikke, når du har færdiggjort dit Håndværker kursus.
Der er altid nye fortællinger at dele, nye perspektiver at opdage og nye mennesker at kan lære at kende.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i refugiets levende rum – hvad enten det er første gang, eller du vender tilbage.
Tryk på knappen herunder for at høre mere